Forretningsprincipper

Det er Akzo Nobels ambition at være førstevalg for kunder, aktionærer og medarbejdere samt være en respekteret del af samfundet.

Her beskrives de grundværdier, der skal vejlede de enkelte Akzo Nobel virksomheder i at opfylde vores ambition. Værdierne gælder for alle vores virksomheder og medarbejdere, og er tillige i tråd med OECD’s retningslinier for multinationale virksomheder.

Forretningsprincipperne giver ledelsen i den enkelte business unit eller i det enkelte land frihed til at opstille særlige lokale regler, så længe disse regler følger vores grundværdier og værner om Akzo Nobels gode ry.

Det er den enkelte bestyrelses og business unit-ledelses ansvar, at forretningsprincipperne er kommunikeret ud til og fulgt af medarbejderne. Samtidig er det af yderste vigtighed, at forretningsprincipperne bliver fulgt i samarbejdet med kunder, leverandører m.fl.


Grundværdier
Baseret på virksomhedens grundværdier stiller Akzo Nobel høje krav til præstation og opførsel. Grundværdierne er:

- iværksætterånd
- personlig integritet
- socialt ansvar


Ansvar
Det er vigtigt for Akzo Nobels kontinuitet at have et bæredygtigt udbytte. Dette opnås ved at skabe holdbare værdier overfor kunder, aktionærer, medarbejdere og samfund.

Vi vil fokusere vores anstrengelser på kundernes succes, og i den forbindelse er det vores ansvar at levere varer og services, der pris- og kvalitetsmæssigt er gode. Derudover skal vi opretholde en høj standard indenfor sundhed, sikkerhed og miljø.

Vi vil give vores aktionærer konkurrencedygtige afkast af deres investeringer.

Vi skal skabe et attraktivt arbejdsmiljø for medarbejderne. I den forbindelse er det vores opgave kun at ansætte medarbejdere passende til stillingen, at stimulere medarbejdernes individuelle udvikling og at sørge for sikre og sunde arbejdspladser. Det er også vores ansvar at forhindre diskriminering og mobning af enhver art, og at undgå urimelig udnyttelse af børns arbejdskraft.

Vi arbejder under socialt ansvar, hvilket indebærer, at vi følger de enkelte landes lovgivning, støtter op om fundamentale menneskerettigheder samt tager hensyn til sundhed, sikkerhed og miljø.


Fri handel
Akzo Nobel støtter principperne om fri handel og konkurrence. Firmaet tilstræber at imødekomme kundens behov hurtigere, bedre og mere præcist end vores konkurrenter. Akzo Nobel vil konkurrere ihærdigt men ærligt og indenfor lovens rammer.


Virksomhedsintegritet
Akzo Nobel insisterer på at bevare integritet og retfærdighed i alle forretningsaspekter.

- Bestikkelse og enhver form for uetiske handler er forbudt.
- Akzo Nobels medarbejdere forventes at undgå enhver form for personlige eller økonomiske interesser, der kan komme i konflikt med virksomhedens interesser.

Alle forretninger skal registreres præcist og fuldstændigt i overensstemmelse med virksomhedens revisionsprincipper og landets lovgivning.


Samfundsaktiviteter
Akzo Nobels virksomheder opfordres til at støtte op om aktiviteter i det lokale miljø.

- Akzo Nobels virksomheder skal give deres medarbejdere muligheden for at deltage aktivt i sociale aktiviteter, fx frivilligt arbejde, dog betinget af at disse ikke skaber en interessekonflikt.
- Akzo Nobel virksomheder må hverken direkte eller indirekte give økonomisk støtte til politiske partier, organisationer eller enkeltpersoner.


Kommunikation
Akzo Nobel forstår vigtigheden af en ordentlig åben, faktuel og belejlig kommunikation, så længe det sker under hensyntagen til tavshedspligten.


Efterlevelse
Akzo Nobel er opmærksom på, at efterlevelse af forretningsprincipperne kan medføre tab. Bestyrelsen vil ikke holde ledelsen ansvarlig for tab, der sker med denne baggrund. Medarbejdere, der rapporterer brud eller mistanke om brud mod forretningsprincipperne, skal ikke bøde for dette.